Hvordan holder du vægten efter Wegovy?

Mange frygter at tage på igen efter Wegovy

For nogle bliver Wegovy begyndelsen på et vægttab, som endelig føles muligt. Appetitten falder, tankerne om mad fylder mindre, og vægten begynder at bevæge sig. Samtidig opstår der hos flere en ny bekymring undervejs:

“Hvad sker der, når jeg stopper?” Eller hvis man af forskellige årsager bliver nødt til at stoppe.

Det spørgsmål fylder mere, end mange tror. For det sværeste ved et vægttab er ofte ikke selve vægttabet. Det er at holde vægten bagefter.

Når appetitten vender tilbage, og hverdagen igen bliver travl, oplever mange, at gamle vaner langsomt sniger sig ind igen. Derfor er det vigtigt, at et vægttab ikke kun handler om medicin, men også om vaner, mæthed, struktur og relationen til mad.

Hvis du ønsker hjælp til at skabe holdbare vaner omkring din kost, kan du læse mere om et vægttabsforløb, der er tilpasset din hverdag.

Wegovy løser ikke alt alene

Wegovy kan være et vigtigt redskab for nogle mennesker, men medicinen lærer dig ikke nødvendigvis, hvordan du skal spise, når sulten vender tilbage.

Under behandlingen begynder nogle at spise meget mindre, springe måltider over eller få for lidt protein. Samtidig kan kroppen miste muskelmasse, og kontakten til almindelige sult- og mæthedssignaler kan blive sværere at mærke.

Det kan gøre overgangen sværere senere.

Derfor er det vigtigt at bruge perioden under vægttabet til også at opbygge nye vaner, som kan holde på længere sigt.

Mæthed spiller en større rolle, end mange tror

Når du skal holde vægten efter Wegovy, bliver mæthed afgørende.

Hvis du hele tiden føler dig sulten, bliver det svært at holde fast i de nye vaner. Derfor handler det ikke kun om kalorier, men også om, hvilke fødevarer du vælger.

Fibre spiller en vigtig rolle for både mæthed og fordøjelse, men mange får først øje på forskellen, når de begynder at spise mere fiberrigt.

Bælgfrugter, grøntsager, kartofler, fuldkorn og proteinrige måltider kan hjælpe med at holde dig mæt længere. Det betyder ikke, at du skal leve perfekt eller følge en streng kostplan. Tværtimod fungerer det ofte bedre med realistiske løsninger, som passer til dit liv.

Du behøver ikke være bange for kartofler

Kartofler bliver stadig fravalgt af nogle under et vægttab, selvom det ikke altid giver mening.

Et hvidløgsflute indeholder omkring 300 kalorier pr. 100 gram, mens kartofler ligger omkring 85 kalorier pr. 100 gram og samtidig bidrager med fibre og mæthed.

Det handler derfor ikke kun om at spise mindre. Det handler også om at vælge mad, som mætter godt og giver kroppen det, den har brug for.

Små ændringer kan gøre en stor forskel over tid.

Muskelmasse er vigtig under vægttab

Når vægten falder hurtigt, risikerer kroppen også at miste muskelmasse.

Det kan gøre det sværere at holde vægten senere, fordi kroppen forbrænder mindre energi. Derfor er det vigtigt at få nok protein og samtidig være fysisk aktiv under vægttabet.

Det behøver ikke være avanceret træning. Gåture, styrketræning eller almindelig bevægelse i hverdagen kan være med til at støtte kroppen undervejs.

Der findes ikke én løsning, der passer til alle

Nogle mennesker har brug for struktur omkring måltider. Andre kæmper mest med følelsesmæssig spisning, uro omkring mad eller manglende mæthed.

Derfor giver standardplaner sjældent mening for alle.

Hos mig, Marina Fredskilde, får du personlig vejledning med udgangspunkt i din hverdag, dine vaner og dine udfordringer. Jeg er autoriseret klinisk diætist og har mere end 20 års erfaring med vægttab, sundhed og spisevaner.

Målet er ikke hurtige løsninger eller strenge regler, men at hjælpe dig med at finde en måde at spise på, som også fungerer på den anden side af et vægttab.

Du kan både få hjælp i klinikken i Helsingør eller gennem online forløb hjemmefra.

Få personlig hjælp
Go to Top