Sådan bevarer du muskelmassen under vægttab?

Vægttab handler ikke kun om kilo

Når ønsket om vægttabet fylder meget, kommer fokus ofte til at handle om kiloene på vægten. Men kroppen kan også miste muskelmasse undervejs, især hvis vægttabet går hurtigt, eller hvis du spiser meget lidt.

Det er en vigtig grund til, at vægttab ikke kun bør handle om at spise mindst muligt.

Muskelmasse spiller blandt andet en rolle for:

  • styrke og energi i hverdagen
  • balance og funktionsevne
  • kroppens forbrænding
  • følelsen af mæthed

Hvis du mister for meget muskelmasse undervejs, kan det blive sværere at holde vægten senere.

Hurtigt vægttab kan koste på muskelmassen

Når kroppen taber sig hurtigt, mister den ofte både fedt og muskler.

Det gælder især, hvis:

  • du får for lidt protein
  • du springer måltider over
  • du spiser meget ensidigt
  • kroppen mangler energi over længere tid
  • du er meget inaktiv

Kroppen har brug for mere energi og næring, end mange regner med under et vægttab. Hvis du spiser for lidt over længere tid, kan energiniveauet falde, og sulten kan senere vende kraftigt tilbage.

Derfor er det vigtigt at tænke på kvaliteten af kosten under et vægttab og ikke kun på kalorier.

Protein hjælper kroppen under vægttab

Protein er vigtigt, når kroppen skal bevare muskelmasse.

Det betyder ikke, at du behøver leve af proteinshakes eller spise enorme mængder kød. For mange handler det mere om at få protein fordelt over dagen gennem almindelige måltider. Der er faktisk en bagkant på hvor meget vi kan optage og omsætte ad gangen.

Det kan for eksempel være:

  • æg
  • fisk
  • mejeriprodukter
  • bælgfrugter
  • kylling
  • fuldkornsprodukter

Samtidig kan fibre fra grøntsager, kartofler, fuldkorn og bælgfrugter hjælpe med at give mere mæthed i hverdagen.

Når appetitten bliver meget lille under Wegovy

Hos nogle bliver appetitten så lille under Wegovy, at måltiderne næsten begynder at forsvinde af sig selv.

Det kan virke positivt i starten, fordi vægten falder hurtigt. Men hvis kroppen over længere tid får for lidt protein og energi, kan det påvirke både muskelmasse og energiniveau.

Problemet opdages ofte først senere. Kroppen kan begynde at føles mere træt, styrken falder, sulten vender kraftigt tilbage, og vægten bliver sværere at holde.

Derfor handler et godt vægttab ikke kun om at spise mindre, men også om at støtte kroppen undervejs.

Bevægelse gør en forskel

Du behøver ikke træne hårdt hver dag for at passe på muskelmassen.

Almindelig bevægelse i hverdagen kan også gøre en forskel. Gåture, styrketræning, cykling eller let motion kan hjælpe kroppen med at bevare musklerne bedre under vægttab.

For nogle giver det også mere energi og en bedre kontakt til kroppens naturlige sult- og mæthedssignaler.

Det vigtigste er ofte ikke at gøre alting perfekt, men at finde løsninger, som kan fungere over tid.

Der findes ikke én rigtig måde at tabe sig på

Nogle mennesker har brug for mere struktur omkring måltider. Andre har brug for hjælp til overspisning, uro omkring mad eller følelsen af konstant sult.

Derfor arbejder jeg med individuelle løsninger frem for standardplaner.

Jeg er autoriseret klinisk diætist og har mere end 20 års erfaring med vægttab, spisevaner og sundhed. Hos mig bliver der taget udgangspunkt i dig, din hverdag og det, der realistisk kan fungere i dit liv.

Du kan både få hjælp i klinikken i Helsingør eller gennem online forløb hjemmefra.

Få personlig hjælp
Go to Top