Har du ondt i maven ?
Døjer du med fordøjelsesproblemer som oppustet mave, forstoppelse eller diarré?
Oplever du jævnligt ondt i maven, en udspilet mave eller et uregelmæssigt afføringsmønster, som er dig til gene? Problemer med fordøjelsen er utrolig udbredte. Jeg har mere end 20 års erfaring fra sygehus og min klinik, hvor jeg ser at en ændring i kosten kan reducere generne væsentligt hos de allerfleste.
Som klinisk diætist i Helsingør hjælper jeg dig med at finde ro i maven. Det sker gennem skræddersyet og videnskabeligt baseret kostvejledning.

Irritabel tyktarm (IBS) – der er hjælp at hente
Betegnelsen irritabel tyktarm bruges, når du har gener som forstoppelse, diarre og luft i maven, uden at fejle noget alvorligt som cøliaki eller tarmsygdomme.
Mange oplever stor frustration efter endt undersøgelse på sygehuset eller hos lægen. Man er frikendt for alvorlig sygdom, men symptomerne har man ofte stadig. En grundig analyse af dit kostindtag sammenholdt med dine symptomer, kan vise hvilke kostjusteringer netop du har brug for. Jeg som diætist kan enten fjerne problemet helt eller reducere dine gener betydeligt.
Kliniske undersøgelser viser, at ca. 80% oplever en betydelig bedring ved målrettede justeringer af kosten, ved IBS.
Luft i maven og oppustethed
At have meget luft i maven eller konstant at være oppustet bunder ofte i en bagvedliggende forstoppelse. Hvis dine gener ikke forsvinder, når vi afhjælper selve afføringsproblemet, er diæten Low FODMAP Diet et yderst effektivt redskab.
Hvad er Low FODMAP Diet?
Diæten stammer fra Australien, hvor lægerne altid anbefaler, at man starter forløbet op i samarbejde med en klinisk diætist. Low FODMAP Diet er nemlig ikke en restriktiv diæt, du skal leve efter resten af livet. Det er et diagnostisk redskab til at finde dine personlige triggere.

Hjælp til forstoppelse, diarre og divertikler
Døjer du med forstoppelse, hård mave eller træg mave?
Måske går der flere dage imellem, at du kommer på toilettet. Måske kommer du afsted hver dag, men føler aldrig, at du bliver tømt ordentligt. Følgesymptomerne er næsten altid smerter og luft i maven.
Årsagen ligger meget ofte i det, du spiser. I min klinik ser jeg typisk disse fire syndere:
-
- Uregelmæssige kostvaner, måltider der springes over.
- For mange rå grøntsager kombineret med for få fibre fra rugbrøde eller andre gode fibre.
- Ubalance i tarmfloraen, som skal justeres med de rette fibertyper.
Case: Fra afføring hver 14. dag til “bonus” hver dag
Mias historie (opdigtet navn): Mia er en aktiv ung kvinde, som i mange år kun havde afføring cirka hver 14. dag. Hun spiste meget uregelmæssigt med dagligt slik, men fik ellers almindelig dansk mad til aften. Efter 14 dage med mine kostjusteringer og struktur var der bonus på toilettet hver eneste dag.
Gode råd mod forstoppelse
Min erfaring viser, at de rette fibre gør en mærkbar forskel. Gode, blide kilder kan blandt andet være rugbrød, et hvedeklidsprodukt til drys på et surmælksprodukt, samt hørfrø og kiwi. Mængderne skal altid tilpasses dig individuelt.
Tilpas med væske, frugt og grønt.
Diarré eller vekslende afføring?
Nogle mennesker lider skiftevis af både forstoppelse og diarré. Her vurderer vi sammen i klinikken, hvilken gene der dominerer din hverdag mest. Er det forstoppelsen, starter vi med at arbejde på den.
Hvis tynd mave og diarré er dit primære problem, gennemgår vi kosten for at ramme de typiske syndere:
-
- Laktoseintolerans: Du kan reagerer på laktose, selvom din lægetest var negativ.
- Fructose malabsorption: Din tarm kan have svært ved at optage store mængder frugtsukker ad gangen.
- Du spiser “for sundt”: Nogle tarmsystemer tolererer ikke de store mængder grove, rå grøntsager og meget kernerigt rugbrød.
- Dårlig fedtfordøjelse: Din krop nedbryder måske ikke fedtet i maden optimalt.
- FODMAPs: Hvis der ikke er en åbenlys årsag, fjerner vi udvalgte fermenterbare kulhydrater i en periode.
Divertikler (Udposninger på tarmen)
Divertikler er små udposninger på indersiden af tarmvæggen. De kan give smerter eller betændelsestilstande (divertikulitis).
Hvis du har tendens til divertikler, er det altafgørende at bevare en lind afføring og helt undgå forstoppelse. For at sikre den gode fordøjelse skal du spise en fiberholdig kost. Ved divertikler justerer jeg dog kosten, så fibrene ikke bliver for grove eller indeholder for mange ufordøjelige elementer, som kan sætte sig fast i udposningerne.
Døjer du med oppustet mave, forstoppelse eller diarré?
Få hjælp online i hele landet eller i min klinik i Helsingør.Book din mavevenlige kostvejledning her.
