Insulinresistens og overgangsalder: Hvad sker der i kroppen?

Overgangsalderen kan påvirke kroppens insulinfølsomhed

I overgangsalderen sker der flere forandringer, som kan påvirke kroppens måde at regulere blodsukkeret på. Faldende østrogenniveau, ændret fedtfordeling, mindre muskelmasse, dårligere søvn og lavere fysisk aktivitet kan tilsammen øge risikoen for insulinresistens.

Det betyder ikke, at alle udvikler insulinresistens i overgangsalderen. Risikoen afhænger også af blandt andet alder, gener, kropssammensætning, medicin, kost, søvn og tidligere helbredsproblemer.

Hvad er insulinresistens?

Insulin er et hormon, som hjælper glukose fra blodet ind i kroppens celler, hvor det kan bruges som energi. Ved insulinresistens reagerer blandt andet muskler, lever og fedtvæv dårligere på insulin.

Bugspytkirtlen kan i en periode kompensere ved at producere mere insulin. Derfor kan blodsukkeret stadig ligge normalt, selvom kroppen skal arbejde hårdere for at regulere det. Hvis bugspytkirtlen med tiden ikke længere kan kompensere tilstrækkeligt, kan blodsukkeret stige, og der kan udvikles prædiabetes eller type 2-diabetes.

Insulinresistens er således ikke det samme som diabetes. Tilstanden kan heller ikke vurderes ud fra symptomer alene.

Læs også: Hvad sker der i kroppen, når insulinresistens udvikler sig?

Medfører overgangsalderen insulinresistens?

Overgangsalderen medfører ikke automatisk insulinresistens. Den kan derimod gøre kroppen mere sårbar gennem flere samtidige forandringer.

Når produktionen af østrogen falder, kan det påvirke fedtvæv, muskler, energiregulering og kroppens reaktion på insulin. Samtidig stiger risikoen for, at fedtet i højere grad placerer sig omkring maven og de indre organer.

Det er svært at adskille virkningen af overgangsalderen fra den almindelige aldring. Muskelmasse, fysisk aktivitet og energibehov ændrer sig ofte med alderen, og sygdomme eller medicin kan også påvirke blodsukkeret.

Overgangsalderen er derfor én del af forklaringen, men sjældent den eneste.

Fedtfordelingen kan ændre sig

Før overgangsalderen er det almindeligt, at en større del af kroppens fedt placerer sig omkring hofter og lår. Når østrogenniveauet falder, kan fedtfordelingen ændre sig, så mere fedt samler sig omkring maven.

Fedt omkring de indre organer kaldes visceralt fedt. Det er metabolisk aktivt og forbindes med en øget risiko for insulinresistens, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

Denne forandring kan ske, uden at kropsvægten stiger ret meget. En stabil vægt er derfor ikke altid ensbetydende med, at kropssammensætningen og den metaboliske risiko er uændret.

Det betyder heller ikke, at fedt omkring maven skyldes manglende viljestyrke. Fedtfordelingen påvirkes af hormoner, gener, alder, søvn, stress, medicin og flere andre forhold.

Muskelmassen har betydning for blodsukkeret

Musklerne spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodsukkeret, fordi de optager og anvender en stor del af glukosen efter et måltid.

Med alderen kan både muskelmasse og muskelstyrke falde. Hvis det kombineres med mindre bevægelse i hverdagen, kan musklernes samlede optagelse af glukose blive mindre.

Styrketræning kan bidrage til at bevare eller forbedre muskelstyrken og understøtte kroppens insulinfølsomhed. Konditionstræning og almindelig bevægelse som gang, cykling, svømning eller dans kan også have betydning.

Fysisk aktivitet kan forbedre flere helbredsmål, selvom den ikke fører til et stort vægttab. Effekten bør derfor ikke kun vurderes på badevægten.

Søvn og hedeture kan spille en rolle

Hedeture, nattesved og hyppige opvågninger kan gøre det svært at få tilstrækkelig søvn i overgangsalderen. Søvnmangel kan påvirke appetit, energi og blodsukkerregulering og samtidig gøre det sværere at være fysisk aktiv.

Stress kan også påvirke søvn, appetit og hverdagsvaner. Det er dog for enkelt at forklare insulinresistens med stresshormoner alene. Det er den samlede belastning over tid, der kan have betydning.

Hvis du snorker kraftigt, oplever pauser i vejrtrækningen eller er meget træt i løbet af dagen, bør du tale med lægen. Det kan være tegn på søvnapnø, som er forbundet med både dårlig søvn og metaboliske helbredsproblemer.

Kan kosten forbedre insulinfølsomheden?

Der findes ikke én fødevare, som kan fjerne insulinresistens. Det er det samlede kostmønster, der har størst betydning.

En varieret kost med grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, fisk eller andre proteinkilder og overvejende umættede fedtstoffer kan understøtte blodsukkerregulering og hjerte-kar-sundhed.

Kulhydrater behøver ikke fjernes fra kosten. Mængden, kvaliteten og sammensætningen af måltidet har betydning for, hvordan blodsukkeret påvirkes. Fuldkorn, bælgfrugter og hele frugter påvirker ikke kroppen på samme måde som sukkerholdige drikke og meget raffinerede produkter.

Protein kan bidrage til mæthed og bevarelse af muskelmasse. Behovet bør dog tilpasses individuelt, især hvis du har nyresygdom eller andre helbredsproblemer.

En middelhavsinspireret eller planterig kost kan være et relevant udgangspunkt, men den behøver ikke se ens ud for alle. Kosten skal også passe til din økonomi, dine madvaner, din appetit og eventuelle problemer med fordøjelsen.

Skal du tabe dig for at forbedre insulinresistens?

Et vægttab kan forbedre insulinfølsomheden hos mange mennesker med en høj fedtmasse, særligt hvis mængden af fedt omkring leveren og de indre organer bliver mindre.

Men et vægttab er ikke den eneste vej til bedre metabolisk sundhed. Fysisk aktivitet, styrketræning, bedre søvn og en mere næringsrig kost kan skabe relevante forbedringer, selvom vægten kun ændrer sig lidt.

Hurtige og meget restriktive kure kan medføre tab af muskelmasse, træthed, sult og efterfølgende vægtstigning. Et eventuelt vægttab bør derfor planlægges, så kosten fortsat dækker kroppens behov.

Læs også: Vægttab og overgangsalder

Hvordan undersøges insulinresistens?

Insulinresistens kan ikke diagnosticeres sikkert ud fra træthed, sukkertrang eller fedt omkring maven. Symptomerne kan have mange andre forklaringer.

Lægen kan vurdere din samlede risiko ud fra sygehistorie, blodtryk, taljemål, kolesteroltal og blodprøver som langtidsblodsukker og fastende blodsukker. I nogle tilfælde kan en glukosebelastning være relevant.

Fastende insulin og beregningen HOMA-IR bruges ofte i forskning, men er ikke nødvendigvis en del af den almindelige undersøgelse. Lægen vurderer, hvilke prøver der giver mening i din situation.

Det er særligt relevant at tale med lægen, hvis du tidligere har haft graviditetsdiabetes, har PCOS eller PMOS, kendt prædiabetes, fedtlever eller nære familiemedlemmer med type 2-diabetes. Udtalt tørst, hyppig vandladning og uforklarlige vægtændringer bør også undersøges.

Få hjælp til en realistisk indsats

Insulinresistens i overgangsalderen skal ikke mødes med skyld eller en lang liste over forbudte fødevarer. En hensigtsmæssig indsats tager udgangspunkt i dit helbred, din hverdag, din søvn, din fysiske funktion og det, du faktisk kan gennemføre over tid.

Hos Diætisten i Helsingør kan du få hjælp til at sammensætte en kost, der understøtter blodsukker, mæthed og muskelmasse. Vejledningen tilpasses dine symptomer, din medicin og dine mål, så den ikke bliver endnu en kortvarig kur.