Hvordan hjælper du et barn med overvægt uden en slankekur?

Barnet har brug for støtte, ikke flere regler og mere kontrol

Når et barn vejer mere end forventet, kan forældre blive bekymrede for barnets helbred og fremtid. Det kan være fristende at skære ned på maden, tælle kalorier eller forbyde bestemte fødevarer.

En traditionel slankekur er dog sjældent den rigtige løsning til et barn. Børn er i vækst og har brug for tilstrækkelig energi og næring. Et stort fokus på vægt og portionsstørrelser kan samtidig påvirke barnets forhold til mad, krop og selvværd.

En bedre tilgang er at se på hele familiens rammer og have fokus på sundhed, trivsel, søvn, bevægelse og måltidsro frem for alene på tallet på vægten.

Børns vægt skal vurderes over tid

Hos voksne bruges faste BMI-grænser, men hos børn skal vægten vurderes i forhold til alder, køn og vækst. Det er udviklingen på vækstkurven over tid, der er relevant.

Børn vokser ikke jævnt. Højde, vægt og kropsform kan ændre sig i perioder, og pubertet, sygdom, medicin og ændringer i hverdagen kan påvirke udviklingen.

Derfor bør man ikke drage konklusioner om barnets helbred ud fra udseendet eller en enkelt vejning. Lægen eller sundhedsplejersken kan vurdere vækstkurven og undersøge, om der er behov for støtte eller yderligere undersøgelser.

For nogle børn kan målet være, at vægten stabiliseres, mens barnet vokser i højden. For andre kan et vægttab være relevant. Det skal altid vurderes individuelt af sundhedsprofessionelle.

Gør det til et familieprojekt

Barnet skal ikke udpeges som den i familien, der har et problem. Hvis barnet får en særlig tallerken, mindre mad end sine søskende eller forbud, som kun gælder barnet, kan det skabe skam og konflikter.

En familieorienteret indsats betyder, at de voksne ser på de fælles rammer i hjemmet. Det kan handle om indkøb, måltidsrytme, søvn, skærmvaner og muligheder for bevægelse.

Det betyder ikke, at alle i familien skal spise præcis det samme eller have de samme behov. Det betyder, at barnet ikke står alene med ansvaret for familiens sundhed.

Forældrene har ansvaret for de overordnede rammer, mens barnet inddrages på en måde, der passer til dets alder. Barnet skal opleve, at det bliver hørt, og at ændringerne handler om hele familiens trivsel.

Skab ro og forudsigelighed omkring måltiderne

En nogenlunde fast måltidsrytme kan hjælpe barnet med at mærke sult og mæthed. Hvis der går meget lang tid mellem måltiderne, kan barnet blive meget sultent og få svært ved at mærke, hvornår det har fået nok.

Fælles måltider kan skabe ro og give mulighed for at være sammen uden fokus på vægten. Måltiderne behøver ikke være perfekte, og familien behøver heller ikke spise sammen hver dag for at få en god struktur.

De voksne kan tilbyde varieret mad og skabe rammerne, mens barnet så vidt muligt får lov til at mærke, hvor meget det har behov for. Pres om at spise op eller kommentarer om, at barnet har taget for meget, kan gøre det sværere at bevare kontakten til sult og mæthed.

Hvis barnet ofte spiser meget lidt, er meget selektivt eller har smerter, kvalme eller problemer med at synke, bør det undersøges. Her kan et stort fokus på vægttab risikere at skjule et andet problem.

Undgå at gøre mad moralsk rigtig eller forkert

Søde sager, snacks og energirige fødevarer behøver ikke være forbudte. Meget strenge forbud kan gøre bestemte fødevarer mere spændende og skabe en oplevelse af mangel.

Det betyder ikke, at barnet skal have fri adgang til alle fødevarer hele tiden. De voksne har fortsat ansvaret for, hvad der købes, og hvornår maden bliver tilbudt. Rammerne kan være tydelige uden at være præget af skam.

Mad bør heller ikke bruges som belønning eller trøst. Hvis en dessert bliver belønningen for at spise grøntsager, kan desserten hurtigt komme til at fremstå som den mest attraktive del af måltidet.

Målet er, at barnet får et fleksibelt forhold til mad og lærer, at forskellige fødevarer kan have plads i forskellige mængder og sammenhænge.

Bevægelse skal give glæde og tryghed

Bevægelse skal være sjovt og rart. Barnet skal så vidt muligt opleve bevægelse som leg, fællesskab og noget, kroppen kan have glæde af.

Ikke alle børn trives med konkurrencesport eller idræt, hvor kroppen bliver synlig og vurderet. Nogle foretrækker dans, svømning, cykling, gåture, legeplads, trampolin eller uorganiseret leg.

Det vigtigste er at finde noget, barnet føler sig trygt ved og har lyst til at gentage. Hvis barnet har smerter, åndenød eller motoriske udfordringer, kan læge eller fysioterapeut hjælpe med at finde en passende aktivitet.

Forældrene kan støtte ved selv at deltage og skabe muligheder for bevægelse, men barnet bør ikke føle, at motionen handler om at blive mindre.

Søvn kan påvirke både appetit og trivsel

For lidt eller dårlig søvn kan påvirke barnets energi, koncentration, humør, appetit og lyst til bevægelse. En stabil døgnrytme og rolige rutiner omkring sengetid kan derfor være en vigtig del af indsatsen.

Søvnproblemer skal ikke automatisk forklares med skærmbrug eller manglende regler. De kan også hænge sammen med angst, smerter, uro, neurodivergens eller problemer med vejrtrækningen.

Hvis barnet snorker højt, har pauser i vejrtrækningen eller er meget træt om dagen, bør I tale med lægen. Det kan være tegn på søvnapnø eller et andet søvnproblem, som skal vurderes.

Tal med barnet uden at skabe skam

Børn med overvægt kan opleve drilleri, mobning og negative kommentarer fra både andre børn og voksne. Det kan påvirke selvværd, socialt liv, fysisk aktivitet og lysten til at søge hjælp.

Spørg barnet, hvordan det har det i skolen, til sport og sammen med andre. Hvis barnet undgår idræt, svømmehal eller sociale aktiviteter, kan det skyldes utryghed eller tidligere dårlige oplevelser.

Undgå at kommentere barnets krop negativt eller sammenligne barnet med søskende. Tal heller ikke nedsættende om din egen eller andres krop foran barnet. Det kan lære barnet, at bestemte kroppe er mere acceptable end andre.

En samtale om vægt bør foregå respektfuldt og helst med barnets accept. Fokus kan være på energi, søvn, trivsel og det, barnet gerne vil kunne deltage i.

Hvornår bør familien søge hjælp?

Tal med egen læge eller sundhedsplejerske, hvis I er bekymrede for barnets vækst, vægt eller fysiske helbred. Det gælder også, hvis barnet mistrives, bliver mobbet eller har svært ved at deltage i aktiviteter sammen med jævnaldrende.

Hurtige vægtændringer, stor tørst, hyppig vandladning, meget lav appetit eller gentagne overspisninger med tab af kontrol bør undersøges.

Hvis barnet kaster op, faster, motionerer tvangspræget eller er meget bange for at tage på, kan det være tegn på en spiseforstyrrelse. Her er det vigtigt at søge lægehjælp hurtigt.

Hos Diætisten i Helsingør kan familien få hjælp til at skabe en mere rolig måltidsstruktur og en varieret kost uden at sætte barnet på en standardiseret slankekur. Vejledningen tager udgangspunkt i barnets alder, vækst, trivsel og familiens hverdag.

Læs mere om børn og vægt.