Hvad kan du spise ved type 2-diabetes?

Du behøver ikke følge én bestemt diabetesdiæt

Når du får type 2-diabetes, kan det være svært at finde ud af, hvad du må spise. Du møder måske råd om at undgå sukker, brød, kartofler, pasta eller alle former for kulhydrat.

Der findes imidlertid ikke én kost, som passer til alle med type 2-diabetes. Kosten skal tilpasses dit blodsukker, din medicin, din vægt, dit aktivitetsniveau, dine madvaner og eventuelle andre sygdomme.

Målet er ikke at opstille en lang liste over forbudte fødevarer. Det er at sammensætte en varieret kost, som understøtter dit blodsukker og dit helbred og samtidig fungerer i din hverdag.

Kulhydrater påvirker blodsukkeret

Kulhydrater bliver i forskellig grad nedbrudt til glukose og kan derfor få blodsukkeret til at stige. Både mængden og typen af kulhydrat har betydning.

Det betyder ikke, at alle kulhydrater påvirker kroppen på samme måde. Et helt æble, en portion linser og et glas sodavand indeholder alle kulhydrat, men de har forskelligt indhold af fibre, vitaminer og mineraler og påvirker mæthed og blodsukker forskelligt.

Fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager og hele frugter kan være en vigtig del af kosten ved type 2-diabetes. Sukkerholdige drikke og meget raffinerede produkter giver derimod ofte mindre mæthed og en hurtigere tilførsel af kulhydrat.

Portionsstørrelsen og det øvrige indhold i måltidet spiller også en rolle. Kulhydrat, der spises sammen med protein, fedt og fibre, kan påvirke blodsukkeret anderledes, end når det indtages alene.

Må du spise brød?

Brød er ikke automatisk forbudt, når du har type 2-diabetes. Brød indeholder kulhydrat, men typen og mængden har betydning.

Fuldkornsbrød og rugbrød indeholder normalt flere fibre end lyst brød. Fibrene kan bidrage til mæthed og en langsommere påvirkning af blodsukkeret.

Det er stadig muligt at spise en større mængde fuldkornsbrød, end dit blodsukker reagerer godt på. Derfor skal både kvalitet og portionsstørrelse vurderes. Pålægget og resten af måltidet har også betydning for den samlede ernæring og mæthed.

Der findes ikke én bestemt mængde brød, der passer til alle. Din medicin, fysiske aktivitet og individuelle blodsukkerrespons skal tages med i vurderingen.

Frugt er ikke forbudt

Frugt indeholder naturligt sukker, men også fibre, væske, vitaminer og mineraler. Hele frugter er derfor ikke det samme som sodavand, slik eller andre produkter med tilsat sukker.

Du kan som udgangspunkt spise frugt, når du har type 2-diabetes. Mængden og fordelingen kan dog have betydning for dit blodsukker.

Juice og smoothies kan påvirke blodsukkeret hurtigere end hele frugter. De er nemme at drikke i store mængder, og frugtens oprindelige struktur er ændret. En hel appelsin og et stort glas appelsinjuice påvirker derfor ikke nødvendigvis mæthed og blodsukker på samme måde.

Du behøver heller ikke undgå bestemte frugter som bananer, vindruer eller mango alene på grund af deres sukkerindhold. Det er mere relevant at se på portionen og din samlede kost.

Kartofler kan godt indgå i måltidet

Kartofler indeholder stivelse og kan derfor få blodsukkeret til at stige. Det gør dem ikke til det samme som slik.

Kartofler bidrager blandt andet med fibre, vitaminer og mineraler. Tilberedningen, portionen og resten af måltidet har betydning for blodsukkerresponsen.

En stor portion kartoffelmos og en mindre portion kogte kartofler sammen med grøntsager og en proteinkilde er ikke det samme måltid. Du behøver derfor ikke fjerne kartofler helt, men det kan være relevant at undersøge, hvordan mængden og sammensætningen fungerer for dig.

Læs også: Kartofler er ikke problemet

Grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter giver fibre

Fibre kan bidrage til mæthed og en bedre regulering af blodsukkeret. Grøntsager, fuldkorn, linser, bønner, kikærter, nødder og frø er gode kilder.

Bælgfrugter indeholder både kulhydrat, protein og fibre. Derfor kan de give en mere mættende og langsommere måltidsrespons end mange raffinerede kulhydratprodukter.

Hvis du ikke er vant til at spise mange fibre, kan det være en fordel at øge mængden gradvist. En hurtig ændring kan give luft i maven og andre gener. Det er samtidig vigtigt at få tilstrækkeligt med væske.

Ved visse sygdomme i nyrer eller mave-tarm-system kan der være behov for individuelle hensyn.

Protein kan støtte mæthed og muskelmasse

Protein bidrager til mæthed og vedligeholdelse af muskelmasse. Det kan komme fra fisk, æg, mejeriprodukter, bælgfrugter, tofu, nødder, frø, kylling og andre mindre forarbejdede proteinkilder.

Det er ikke nødvendigt, at kosten bliver meget proteinrig. Dit behov afhænger blandt andet af alder, vægt, fysisk aktivitet og helbred.

Ved nyresygdom kan der være særlige hensyn til mængden og typen af protein. Derfor bør en meget proteinrig kost ikke begyndes uden individuel vurdering, hvis du har nedsat nyrefunktion.

Fedtets kvalitet har betydning

Fedt påvirker ikke blodsukkeret på samme direkte måde som kulhydrat. Fedtkvaliteten har dog betydning, fordi type 2-diabetes øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Umættede fedtstoffer fra blandt andet rapsolie, olivenolie, nødder, frø, avocado og fisk kan indgå i en hjertevenlig kost. Mættet fedt fra eksempelvis smør og mange fede eller forarbejdede kødprodukter kan med fordel fylde mindre.

Fedt indeholder meget energi, men det betyder ikke, at det skal fjernes fra kosten. Mængde, kvalitet og resten af måltidet skal ses i sammenhæng.

Der findes flere relevante kostmønstre

En middelhavsinspireret, nordisk, planterig eller moderat kulhydratreduceret kost kan alle være relevante ved type 2-diabetes.

Fælles for de bedst dokumenterede kostmønstre er ofte, at de indeholder mange grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og overvejende umættede fedtstoffer. Samtidig fylder sukkerholdige drikke, raffinerede kornprodukter og stærkt forarbejdede fødevarer mindre.

En kost med færre kulhydrater kan forbedre blodsukkeret hos nogle. Det er ikke det samme som, at kosten skal være kulhydratfri. Hvis du får insulin eller medicin, som kan give lavt blodsukker, bør større ændringer i dit kulhydratindtag aftales med din behandler.

Skal du tabe dig?

Hvis du lever med overvægt, kan et vægttab forbedre blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. For nogle kan et betydeligt og vedvarende vægttab bidrage til, at type 2-diabetes går i remission.

Vægttab er dog ikke relevant eller nødvendigt for alle. Ved normalvægt, høj alder, sygdom eller risiko for underernæring kan vægtstabilitet og bevarelse af muskelmasse være vigtigere.

Hurtige og meget restriktive kure kan føre til træthed, tab af muskelmasse og en kost, der ikke dækker kroppens behov. Kostbehandlingen skal derfor tilpasses dit helbred og din medicin.

Læs også: Kan type 2-diabetes gå i remission?

Få kosten tilpasset din behandling

Den bedste diabeteskost er ikke nødvendigvis den mest strenge. Det er den kost, som hjælper dig med at regulere blodsukkeret, dækker kroppens behov og kan fungere over tid.

Hos Diætisten i Helsingør kan du få hjælp til at forstå, hvordan dine måltider påvirker blodsukkeret. Vejledningen tager udgangspunkt i din medicin, dine målinger, dine madvaner og dine mål, så du får en løsning, der er tilpasset dig.

Hvis du bruger insulin eller anden medicin med risiko for lavt blodsukker, bør større kostændringer altid koordineres med den behandlingsansvarlige læge.