Vægttab for mænd: Bevar musklerne og behold dit liv
Når mænd beslutter sig for, at der skal smides nogle kilo, sker det ofte med fuld fart fremad. Rationerne skæres helt i bund, og der skrues op for træningen. Men hvis vægttabet går alt for stærkt, risikerer du at tabe det forkerte: Dine muskler i stedet for dit fedt.
Et effektivt vægttab handler ikke om at lide eller leve af salat. Det handler om at spille klogt, så du bevarer din styrke, din forbrænding og dit energiniveau i hverdagen.
Hvorfor du ikke bare skal spise mindst muligt
Hvis du spiser alt for lidt, går kroppen i forsvarsposition. Den begynder at nedbryde dine muskler for at skaffe energi. Det er en dårlig forretning, for dine muskler er din krops motor – det er dem, der holder din forbrænding oppe.
Mister du for meget muskelmasse, sker der tre ting:
-
- Du mister styrke og føler dig hurtigere flad i hverdagen.
- Din forbrænding falder, hvilket gør det sværere at holde vægten bagefter.
- Din sult vender tilbage med tifold styrke, fordi kroppen skriger på energi.
Især hvis du er startet på vægttabsmedicin som Wegovy, kan appetitten forsvinde så markant, at du helt glemmer at spise. Det føles som en sejr på vægten i starten, men regningen kommer bagefter i form af træthed og muskeltab.
Hold på musklerne med protein (uden proteinshakes)
For at beskytte dine muskler skal kroppen have byggesten – og det betyder protein. Du behøver ikke leve af dyre kosttilskud eller spise absurde mængder kyllingefilet. Det handler i al sin enkelhed om at fordele proteinerne fornuftigt over dine måltider i løbet af dagen.
Gode og helt almindelige proteinkilder er:
-
- Kød, kylling og fisk
- Æg og mejeriprodukter (f.eks. hytteost eller skyr)
- Bælgfrugter og fuldkorn
Supplerer du med fibre fra grove grøntsager, kartofler og fuldkorn, holder du dig mæt i længere tid og slipper for den konstante trang til at snacke.
Det må ikke være besværligt
Et vægttab skal kunne passes ind i den hverdag, du allerede har. Hvis din plan kræver, at du skal veje din mad på en vægt, lave specialmad ved siden af resten af familiens, eller takke nej til en middag ude med gutterne eller kollegerne, så holder det sjældent i længden.
Du skal stadig kunne:
-
- Spise ude på restaurant eller til receptioner.
- Spise den samme aftensmad som resten af familien.
- Have en travl arbejdsuge uden at skulle bruge hele søndagen på “meal-prep”.
Hemmeligheden er ikke at gøre alt perfekt, men at finde de små, smarte justeringer, der batter på den lange bane. Det handler om at lære, hvordan du navigerer på et menukort, og hvordan du sammensætter din tallerken, så du bliver mæt uden at overskride dit energibehov.
Bevegelse – hold motoren i gang
Du behøver ikke tilbringe fem dage om ugen i et fitnesscenter for at bevare dine muskler. Mindre kan gøre det. Almindelig bevægelse i hverdagen holder gang i maskineriet. En rask gåtur, cykelturen til arbejde, eller lidt let styrketræning derhjemme eller i haven er alt sammen med til at sende signal til kroppen om, at musklerne skal blive, hvor de er.
Få en plan, der passer til dit liv
Der findes ikke én standardkur, der virker for alle mænd. Nogle har brug for faste rammer, mens andre har brug for værktøjer til at håndtere stressspisning, aften-snacking eller vaner omkring fyraftensøllen.
Som autoriseret klinisk diætist med over 20 års erfaring arbejder jeg ikke med faste skabeloner. Vi tager udgangspunkt i din hverdag, dit arbejde og dine præferencer. Målet er et vægttab, der føles overkommeligt, og som holder – uden at du skal undvære det gode liv.
Du kan møde mig i klinikken i Helsingør, eller vi kan tage det hele online hjemmefra, når det passer ind i din kalender.

