Få ro i maven med Low FODMAP

Går du også og holder maven inde, fordi den føles som en spændt ballon sidst på dagen? Måske har du vænnet dig til altid at vide, hvor det nærmeste toilet er, eller takker nej til middage, fordi du aldrig ved, hvordan din mave reagerer. Det er utroligt drænende at være i krig med sin egen fordøjelse, og jeg ved fra mine mange klienter i Helsingør, hvor meget det fylder i hverdagen.

Irritabel tarm (IBS) er ikke noget, du bare skal lære at leve med. Selvom din læge måske har sagt, at “der ikke er noget fysisk galt”, så er dine smerter og din oppustethed i den grad virkelige. Der er en årsag, og der er en vej ud af ubehaget.

Vejen ud af madstress og oppustethed

Når din mave driller, ender mad ofte med at blive en fjende frem for en nydelse. Mange begynder at udelukke alt muligt i blinde, men det gør tit hverdagen mere besværlig, end den behøver at være.

Min tilgang er anderledes. Jeg danner mig et overblik over dine symptomer og hvordan du spiser. Med disse oplysninger kan vi indkredse årsagen til dine gener og vurdere i hvilken retning din kost skal justeres. Måske bruger vi Low FODMAP diæten som en del af indsatsen, men det afhænger af netop dine symptomer.

Det handler ikke om at leve restriktivt resten af livet, men om at finde ud af, hvad din mave elsker, og hvad den protesterer over. Målet er, at du igen kan spise med ro i sindet uden at frygte efterspillet.

Et forløb, der passer til dig

Du behøver ikke at navigere i  komplekse lister og regler alene. Jeg guider dig igennem processen, uanset om vi mødes ansigt til ansigt i klinikken eller tager den over video online. Jeg hjælper dig med at gøre teorien praktisk, så du ved præcis, hvad du skal købe i Netto, og hvordan du sammensætter en lækker aftensmad, som hele familien kan spise med på.

Det vigtigste for mig er, at du mærker en hurtig forskel. De fleste af mine klienter oplever en markant bedring og en fladere mave allerede efter kort tid. Det giver en frihed, som man næsten glemmer findes, når man har haft ondt i lang tid.

Skal vi få din mave i balance?

Hvis du er klar til at bytte mavesmerter og oppustethed ud med energi og madglæde, så lad os tage en snak. Du er altid velkommen til at booke en gratis 15-minutters samtale, så vi kan finde ud af, hvordan jeg bedst hjælper din mave med at finde ro igen. Du fortjener en hverdag, hvor det ikke er din fordøjelse, der sætter dagsordenen.

Få personlig hjælp