vægttabvia kostomlægning

Få hjælp til at gå ned i vægt via kostomlægning og sunde kostvaner frem for slankekur. En god kostplan og et stabilt blodsukker er nogle af redskaberne.

Find din vej til vægttab

Hos mig starter din rejse med vægttab ved, at jeg hører til dine kostvaner, motionsvaner, præferencer, din hverdag og dine muligheder.

Min analyse af din kost viser, hvilke kostjusteringer du har brug for, for at tabe dig og opnå det vægttab du ønsker. Jeg benytter mig af et enkelt mængdesystem og en kostplan, der fungerer som en skabelon over din dag. Kostplanen er detaljeret og indeholder fordeling af måltider og mængder på den overordnede kostsammensætning. Princippet er, at kostplanen skal være enkel at følge og passer til dig og ind i din hverdag – her er ingen fanatisk slankekur.

Du vil også hurtigt kunne slippe planen, mærke din appetit og sammensætte dine måltider sådan at der kommer en god balance i din dag – og din vægt.

Kostplanen suppleres af mit hæfte med opskrifter, forslag til mere grønt og til mellemmåltider. Nye opskrifter, tips og ideer er også en del af pakken.

 

Vægttab og motivation

I starten af et forløb til vægttab er motivationen høj, men hen ad vejen kan det gå ned ad bakke. Det er her de opfølgende samtaler, bliver lige så vigtige som den første. Måske skal din kostplan justeres? Måske skal vi sætte nye mål?

Udover at vægttabet opnås, er det mindst ligeså vigtigt for mig, at motivationen forbliver på samme høje niveau som i starten. De motivationsfaktorer jeg erfarer virker bedst, er det at kunne se for sig, hvor indsatsen fører hen. En anden motivationsfaktor er den øgede mængde energi og bedre velvære, som man oplever ifm. et vægttab.

 

Stabilt blodsukker er også en vej til vægttab

Mange føler, at de er afhængige af sukker og har en sød tand, men med en kost som holder dit blodsukker og insulinniveau stabilt, vil du opleve, at den søde tand får mindre magt. Når du er tilpas mæt vil det være meget nemmere at bestemme hvor meget sødt du vil spise eller måske helt springe over. Hvis du plejer at spise en del sødt, især om aftenen, vil du måske mærke, at du får meget mere energi og overskud når du vågner næste dag.

 

Motion og vægttab

Vi taler også om motion, hvis du ikke allerede er i gang. Selv et moderat niveau kan gøre en stor forskel, men også her er det dine ønsker og muligheder som er vigtige.

 

Fastholdelse af vægttab

Det er for mange nemmere at tabe sig end at opretholde et vægttab, så kan det overhovedet betale sig og lade sig gøre at opnå et varigt vægttab? Og hvad skal der egentligt til?

Men det kan godt lade sig gøre, og det er bestemt det værd, da det har betydning for sundheden i dit livsforløb at have færre år med overvægt.

Faktorer som viser sig at have indflydelse på det varige vægttab, er at blive ved med at røre sig og fortsat gå til vægtkontrol. Har man opretholdt sit vægttab i 1 år, er man ved at være “på den sikre side”.

Valg og vaner er også et tema hos mig. For vi bliver bombarderet med tilbud, dufte og kage på job, hvorfor strategier og planlægning af måltider er en del af de redskaber, som jeg bruger.

F.eks. kan jeg godt lide denne tanke: Det er ok at spise noget sødt eller drikke et glas vin, men vælg med hvem du vil dele disse hyggelige ting med.

 

Mine 5 bedste råd til dit vægttab:

  1. Undlad underspisning – sørg for at dine hovedmåltider, især morgen og frokost, ikke er for små og medfører at du senere oplever lavt blodsukker eller en meget sød tand
  2. Ingen mad er forbudt
  3. Forberedelse forberedelse og forberedelse – så du altid har sunde måltider parat
  4. Følg de 10 kostråd og er du i tvivl om mængder, så kan du bruge Hjerteforeningens opskrifter
  5. Få motion

Slankekure skaber ikke mirakler på den lange bane

Der findes mange slankekure, der lover mirakler – og måske virker de. Det viser sig dog oftest, at det ikke holder. Kure ligger ofte langt fra hvad du plejer at spise, hvad familien kan lide og så er det besværligt. Hvis en kur indeholder for få kalorier vil den også  være svær at holde over længere tid.

 

Book en tid

 


 

Fandt du ikke det du ledte efter? Så se her