Ondt i maven, forstoppet eller diarre -irriteret tyktarm – Low FODMAP kan måske hjælpe dig. Få også kostråd ved divertikler.

 

Diætisten i Helsingør er certificeret Low FODMAP behandler, arbejder efter de nyeste anbefalinger også ved kronisk forstoppelse.

irritabel tyktarm

Har du colon irritabile, forstoppelse, diarré, oppustet mave, luft i maven, stomi eller en inflamatorisk tarmsygdom? Få bl.a. hjælp via FODMAP diet, siden november 2014 er jeg certificeret Low FODMAP behandler.

 

Irritabel tyktarm, ondt I maven? Den rette kost for dig kan måske hjælpe.

Diætisten i Helsingør er certificeret Low FORDMAP Diet behandler og har mange års erfaring inden for området.

Problemer i fordøjelsen kan vise sig på forskellige måder. Symptomerne kan være forstoppelse, diarre, eller periodevis det ene eller det andet. Mange fortæller at de har luft i maven, er oppustede og kan opleve en udspilet mave. Når man ikke fejler noget (fx laktoseintollerance eller cøliaki) kaldes disse gener samlet for irritabel tyktarm. Mange vil inden de søger diætist have været til undersøgelser af tarmen, og får så at vide at de ikke har en alvorlig sygdom, men symptomerne er der jo stadig, og det kan være her at det er et forsøg værd med en kostjustering, undersøgelser viser at ca 70- 80% vil opleve en betydelig bedring ved at ændre i kosten.

Irritabel tyktarm er noget de fleste oplever, oftest periodevis, det kan skyldes mange ting, at man pludselig oplever at have ondt i maven eller være forstoppet eller have diarre og luft i maven. Det kan være efter en omgang maveinfluenza eller en penicillin behandling. Det kan også forekomme i forbindelse med stress, da der er en nervemæssig forbindelse fra hjerne til tarm. Grunden kan være en ændring i tarmfloraen, en ændring i tarmens bevægelser eller en ændring i din tarmslimhinde som sætter gang i irritabel tyktarm, forstoppelse, ondt i maven, luft i maven.

Men der er hjælp at hente, diætisten bruger sin viden og erfaring på området, til at identificere, hvad det er du kan ændre i din kost. Vi har også diæten Low FODMAP Diet, som kan bruges helt, eller delvist.

Mange af de gener jeg ser, bunder i en generel forstoppelse og her har jeg god erfaring med at bruge rugbrød, da fibrene herfra er gode, desuden Fiberkost, som er et hvedeklid produkt. Mængderne afhænger af personen. Hørfrø og kiwi har også vist sig at have en effekt.

Forstoppelse:

Hård mave, træg mave, måske går der flere dage mellem at du kommer på wc, måske er det hver dag, men du føler at du ikke bliver tømt. Følge symptomer her er ofte luft i maven og ondt maven. Årsagen kan ligge i hvad du spiser. Erfaringsmæssigt ser jeg årsager som

  1. Uregelmæssige kostvaner
  2. Måltider som springes over
  3. Mange grøntsager og få brød fibre
  4. Ubalance i tarmflora ( justeres ved at sørge for at du får mange slags fibre og supplere med et tilskud at mælkesyre bakterier.

Case: Mia en aktiv ung kvinde havde de sidste mange år kun haft afføring ca. hver 14.dag. Spiste uregelmæssigt, dagligt slik men almindelig dansk varieret aftensmad. Efter 14 dage med alle mine justeringer var der nu bonus hver dag.

 

 

Forstoppelse hos børn:

Mange af de voksne jeg ser, kan fortælle at de allerede havde problemer som barn. Også her bruger jeg de samme redskaber som til voksne, men alder og vægt tages naturligvis med i vurderingen.

Diarre:

Nogle har både forstoppelse og diarre, her vurderer vi sammen hvilken gener som er mest dominerende, er det forstoppelsen så vil vi arbejde på den.

Hvis diarre er genen, så vil jeg efter en gennemgang af kosten vurdere hvilken af de store syndere på dette område vi skal gå efter. Det kan være:

  1. Måske tåler du ikke laktose – også selvom du er testet og der ikke er fundet noget.
  2. Måske tåler du ikke så meget fructose ad gangen, og har fructose malabsorbtion.
  3. Måske spiser du for sundt! Nogle tarmsystemer tåler ikke store mængder groft fra rå grøntsager og meget kerneholdigt rugbrød.
  4. Måske er der ikke en årsag og en periode med diæten Low FODMAP Diet, hvor vi fjerner visse af kulhydraterne.

 

Oppustet og luft i maven:

At have luft i maven eller være oppustet, vil ofte skyldes at man har hård mave

grundlæggende eller har diarre. Hvis ikke dette bliver bedre når dette afhjælpes, vil diæten Low FODMAP Diet også her kunne bruges.

 

Irritabel tyktarm:

Denne betegnelse bruges når man har gener som forstoppelse, ondt i maven, diarre, luft i maven og samtidig ikke fejler noget alvorligt, fx cøliaki eller anden tarm sygdom. Mange vil opleve en frustration, fordi man efter endt undersøgelse ikke føler sig hjulpet, blot har fået vished for at det ikke er alvorligt. Men der er hjælp at hente, en analyse af problemet hos diætist vil kunne fjerne problemet eller reducere genen betydeligt.

I Australien hvor diæten Low FODMAP Diet kommer fra, anbefaler man at altid starte op på denne diæt med hjælp fra diætist.

Book en tid

 


 

Fandt du ikke det du ledte efter? Så se her